Gudenåen er Danmarks længste vandløb, som tømmer sit ferske vand ud i det salte Kattegat ved Udbyhøj – for enden af landets længste, smalleste og strømstærkeste fjord.
Randers Fjord er stedet, hvor man første gang for alvor fik øjnene op for den såkaldte “flaskehals-effekt” – at fjordens specielle fysiske udformning gør fiskene ekstra sårbare over for fiskepres. Således er det mange steder muligt at afspærre så store og strategiske dele af fjorden, at vandrefiskene ikke kan slippe forbi. Siden Kong Frederik den Niendes tid har der således eksisteret særlige bestemmelser for fiskeriet på fjorden – i form af specielle fredningstider, mindstemål og andet.
Der kom øget fokus på Randers Fjord i forbindelse med genskabelsen af den Gudenå-laks, der blev udryddet med anlæggelsen af Tangeværket. Lokale lystfiskere var klar over, at der måtte sættes ind over for garnfiskeriet i den smalle fjord, hvis det skulle lykkes at genskabe en ny laksebestand og styrke den eksisterende bestand af havørreder.
Under mottoer som “Randers Fjord fri for garn” og “Laksen tilbage til Gudenåen” blev der kæmpet for færre garn i fjorden, som har et aldeles unikt vandmiljø – fra rent ferskvand inderst til rent saltvand yderst. Og med alle varianter ind imellem de to yderpunkter. Dette gør Randers Fjord til landets artsrigeste, da mange såvel ferskvands- som saltvandsfisk storstrives i den næringsrige fjord, som modtager og afleder alt vandet fra den 150 km lange Gudenå.
I dag er laksen tilbage i Gudenåen – omend kun opretholdt af massive årlige udsætninger. Og havørreden har det bedre end i mange år. Vandkvaliteten er blevet bedre, og fiskene har fået adgang til mange nye gydepladser i ikke mindst de mindre tilløb til å og fjord.
Randers Kommune vil gerne styrke fisketurismen på den lange og smalle fjord med de helt specielle fiskemuligheder. Derfor søgte kommunen om øremærkede kroner fra de såkaldte L.A.G. midler. Pengene skulle bruges til en afrapportering af fiskemulighederne og en efterfølgende evaluering af det rekreative fiskeris økonomiske potentiale på Randers Fjord.
Rapporten blev udarbejdet af det lokale Dansk Videncenter for Sportsfiskeri – af undertegnede – og forelå kort efter årsskiftet med konkrete tal på omsætningen og ditto bud på egnede tiltag til gavn for det rekreative fiskeri med stang og line.
Rapporten er endnu ikke frigivet, men vi vender tilbage med konklusionerne, når Randers Kommune har tygget sig igennem de 84 sider.
