Prøvetagning i Alling Å henholdsvis opstrøms og nedstrøms genbrugsfabrikken Nordic Waste samt nedstrøms gartneri Alperosen i Ølst. – Er der tungmetaller i vandet?
Den østjyske Alling Å påkalder sig til daglig ikke megen opmærksomhed. Der er flere danske vandløb, som bærer samme navn, men her taler vi om den største af de tre østjyske Alling Åer – den, der munder ud i Grund Fjord ved Allingåbro. Grund Fjord er en ganske lavvandet indsnøring på Randers Fjord inden dennes udløb i Kattegat ved Udbyhøj.
Alling Å har da været undervejs i omkring 35 km, hvorunder den afvander et østjysk område på knap 350 km2. Åen starter sit løb nord for Hadsten og modtager på sin vej mod øst flere tilløb – med Brusgaard Møllebæk, Skader Å, Rosenholm Å og Vejle Å som nogle af de vigtigste.
Nord for Øster Alling er åen reguleret og jorden drænet i meget høj grad. Markerne her blev tidligere pumpet tørre via myriader af snorlige afvandingskanaler. Nået ned til Gammel Estrup flyder Alling Å bred og mægtig gennem lavlandet for til sidst at nå sin endestation i Allingåbro kort før udløbet i Grund Fjord.
Amt og kommuner
Det nu hedengangne Århus Amt kom til verden ved kommunalreformen i 1970. Amtet fik som landets øvrige amter lov til at eksistere i 36 år, indtil kommunesammenlægningen i 2007 lukkede amterne endeligt ned, skabte fem regioner og et mindre antal sammenlagte kommuner.
Indtil 2007 havde miljøkontrol været en af amternes vigtigste opgaver. Amterne skulle sikre, at love og regler blev overholdt – at kommunale særinteresser ikke ville tilsidesætte hensynet til natur og miljø. Danmark havde i 1973 vedtaget verdens første miljølov, og det forpligtede jo.
Da amterne blev nedlagt, overgik hovedparten af denne kontrol til de nye storkommuner – med det triste resutat, at en meget stor del af miljøkontrollen helt enkelt forsvandt. Ingen vidste helt eller ønskede måske ikke at vide, hvem der egentlig havde ansvaret for de nye enheder. En meget stor del af den miljøekspertise og de millioner af miljødata, som var indsamlet gennem amternes 36-årige levetid, forsvandt eller blev spredt for alle vinde.
Inden nedlukningen af Århus Amt havde en ansvarlig ledelse her dog sat forskellige fremadrettede miljøprojekter i søen. Et af disse var en naturgenopretning af den gennemdrænede Alling Ådal. Her havde landbrugsinteresser siden 1864 og med hjælp fra Hedeselskabet reguleret åen og drænet den oprindeligt fugtige lavbundsjord, så der kunne dyrkes korn.
Amterne blev nedlagt, men planerne om en genopretning af Alling Å levede alligevel videre – nu videreført af Naturstyrelsen, som i 2007 gik i gang med det hidtil største østjyske naturgenopretningsprojekt.
Det drejede sig om et forholdsvis stort og sammenhængende vådområdeprojekt på 525 ha af Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling byer. 5.250.000 m2 svarende til 5,25 km2.
Det er erfaringsmæssigt de færreste mennesker, der regner i hektar og kan forholde sig til den størrelse. 525 hektar kan lyde af meget, hvorimod 5,25 km2 måske lyder mere beskedent. Omregnet til et rektangel svarer det eksempelvis til 2 gange 2,625 km. Godt to gange toenhalv kilometer.
Naturgenopretningen
Projektarealet berørte over 100 lodsejere ved projektets start. Via en jordfordeling gennemført i 3 etaper blev antallet af berørte lodsejere indskrænket til 65.
Anlægsarbejdet bestod af de traditionelle vådområdetiltag såsom afbrydelse af dræn, afpropning af grøfter, nedlæggelse af pumpestationer og udjævning af diger langs åen.
Herudover er en 2,3 km lang strækning af Alling Å lagt tilbage i sit oprindelige forløb midt i ådalen og det gamle regulerede åløb efterfølgende fyldt op.
Tilløbet Skader Å er på den nederste strækning inden for projektområdet blevet genslynget på en strækning af 800 m. Der er udlagt gydegrus på samlet 500 m. Andre 500 m af Årslevholm Bæk er genslynget gennem engene.
Derudover indebærer projektet, at grødeskæring ophører i størsteparten af projektområdet. Åen vil som følge af projektet svømme over oftere og i længere perioder end hidtil.
De våde enge, som er et resultat af ovenstående tiltag, resulterer i en beregnet N-fjernelse på 62 tons kvælstof. Herved forbedres miljøtilstanden i Randers Fjord, der inkluderer Grund Fjord og er del af habitatområde 14.
Planlægningen af projektet er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og de fire kommuner, som projektarealet berører: Randers, Favrskov, Syddjurs og i mindre grad Norddjurs kommune.
Projektet var undervejs i over 10 år. Oprindelig som et Vandmiljøplan II (VMP II) projekt under Århus Amt, baseret på frivillighed fra de berørte lodsejeres side.
Hele projektområdet på 525 ha blev efterfølgende til beskyttet natur – mod tidligere kun 225 ha.
Miljøgodkendelsen
Umiddelbart vest for Gammel Århusvej gennemløber Alling Å et stærkt kuperet terræn, der kaldes for Ølst Bakker. Området er formet af de tre seneste istider, som har skubbet rundt på jordlagene fra flere sider. Det har resulteret i komplicerede mønstre af lerlag.
Mellem de tykke lerlag findes tynde lag af aske fra den vulkanaktivitet, der var fremherskende, mens Atlanterhavets udvidede sig. Dette for flere millioner år siden.
Området er i dag udlagt til råstofudvinding og siden 1950’erne brugt til lergravning i Ølst og Hinge Lergrave. Hele området omkring Ølst Bakker er dækket af fed lerjord i brune, røde og blå farver.
Leret bruges til brænding af de velkendte Leca blokke, der i vid udstrækning anvendes til byggeri herhjemme og i resten af Europa. Det brændte granulat er så let, at det flyder. Flydende Leca-rester er observeret helt ude i Grund Fjord.
I 2018 kom en ny spiller til Ølst Bakker. Det var Nordic Waste A/S, som har specialiseret sig i jordhåndtering og rensning af forurenet jord. Lettere forurenet jord deponeres direkte i de gamle lergrave, mens mere forurenet jord først skal gennemgå en rensning inden endelig deponering.
I forbindelse med minkskandalen og den efterfølgende nedgravning af døde mink i Vestjylland fik Nordic Waste tilladelse og miljøgodkendelse til at modtage og nedgrave store mængder genopgravet og nu forurenet minkjord til endelig deponering på fabriksgrunden.
Tilladelsen blev givet på baggrund af, at en tyk og angiveligt tæt lermembran under hele fabriksgrunden vil hindre nedsivning til naboområdets drikkevandsressurser.
I forbindelse med denne deponering af organisk forurenet minkjord blev der udarbejdet en miljøgodkendelse for den eller de matrikler, som Nordic Waste råder over. En godkendelse, der udelukkende omfatter arbejdet med rensning og efterfølgende deponering af forurenet jord. Med eller uden mink.
Miljøgodkendelsen fra Randers Kommune omtaler ikke Alling Å, der løber klods op ad fabriksgrunden, og den indeholder ikke tilladelse til udledning af nogen form for spildevand. Kun tilladelse til jordbehandling.
Overløb og udslip
I 2022 kom der fornyet fokus på Nordic Waste og fabrikkens miljøhåndtering. Fabrikken havde skiftet ejere og intensiveret aktiviteterne. Lokale beboere havde med ængstelse iagttaget den øgede aktivitet og et stigende antal lastvogne med forurenet jord.
En stor del af jorden – den, der er klassificeret som maksimalt lettere forurenet – bliver deponeret direkte på Jordtippen, som lokaliteten benævnes. Transporten foregår i åbne lastvogne, og jorden deponeres under åben himmel. Dette trods ellers de massive regnskyl, vi har oplevet i de seneste år.
Det var efter sådanne regnskyl, at lokale beboere i området bemærkede udslip eller overløb fra fabrikken. At der løb vand fra fabriksområdet og direkte ud i Alling Å, som omkranser fabrikken. Samtidig ses det umiddelbart, at en del af nedbøren løber gennem de deponerede jorde og ud i åen.
Inde på fabriksgrunden – nogle få meter fra åen – har fabrikken ganske vist etableret en jordvold, som skal holde overskydende vand inde på fabriksgrunden.
Det er imidlertid ikke let at holde på vand fra det store fabriksareal. Specielt ikke efter voldsomme regnskyl. Derfor har man indbygget en sluseport i jordvolden, så man umiddelbart kan lukke overløbsvand fra fabriksområdet direkte ud i Alling Å. Hvilket man ikke har nogen miljøtilladelse til at gøre.
– Ikke bare én milliliter, som det socialdemokratiske byrådsmedlem Anker Boje bemærkede til pressen. Nordic Waste gør dog opmærksom på, at sluseporten allerede var der, da man overtog arealet og miljøgodkendelsen fra Randers Kommune blev givet.
Da fabrikken lever af at rense eller deponere forurenet jord, må man gå ud fra, at overløbsvand fra fabriksgrunden ligeledes er mere eller mindre forurenet. Når det løber eller lukkes direkte ud i Alling Å og herfra fortsætter nedstrøms til først den lavvandede Grund Fjord og siden det store Kattegat via den smalle Randers Fjord.
Da hele fabriksområdet hviler på en angiveligt tæt lermembran, er der kun ringe mulighed for at overskydende vand kan sive ned i undergrunden og forsvinde her.
Fabriksområdet er stærkt kuperet og skråner direkte ned mod Alling Å. Derfor er det uundgåeligt her, at en stor del af det overskydende vand fra fabriksområdet ender. Sandsynligvis indeholdende stoffer udvasket fra den forurenede jord, hvilket fisk og dyr i åen næppe har godt af.
Faunaundersøgelsen
Randers Sportsfisker Klub har gennem mange år haft netop Alling Å som sit vigtigste fiskevand. En å, der gennem årene har kastet mange og store havørreder af sig. Flere af dem sågar i 10 kg’s klassen.
Foreningen elektrofisker hvert år gydefisk til opdræt i Skibelund Dambrug og efterfølgende udsætning i Alling Å. I de seneste år har foreningen noteret sig en reduceret opgang domineret af fisk, som er mindre end sædvanligt. Det er efterfølgende blevet diskuteret, om dette eventuelt kan have noget med udslip fra Nordic Waste at gøre.
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, som har til huse i netop Randers, tog efterfølgende initiativ til, at vandkvaliteten i den øvre Alling Å blev undersøgt.
Det skete søndag den 29. januar 2023, hvor vi havde aftalt møde med Kim Pless-Schmidt, der har stor erfaring med udtagning og analysering af faunaprøver fra vandløb. Kim havde lovet at tage prøver fra åen, så vi kunne vurdere dens forureningsgrad ud fra de fundne krebsdyr og insekter.
Der blev udtaget grundige prøver tre steder ved øvre Alling Å. Den første station var opstrøms udløbet fra Nordic Waste. Den anden nedstrøms Nordic Waste og Gammel Århusvej. Samt endelig nedstrøms gartneriet Alperosen Rhododendron i Ølst. Alle prøver blev hjemtaget til nærmere artsbestemmelse, men umiddelbart kunne vi notere os følgende:
Bunden er ikke overraskende glat og leret de fleste steder, men der er også en del grus og sten. Vandplanter er der ikke mange af i det uklare vand.
Til gengæld fandt vi majfluelarver på alle tre stationer, hvilket er et godt tegn på en god vandkvalitet. Majfluer kræver nemlig rent vand og et stabilt miljø for at kunne gennemføre deres to-årige livscyklus. Se introbilledet til denne artikel.
I tilgift til majfluerne fandt vi også andre døgnfluer samt vårfluer og en enkelt slørvinge. Dertil en del dansemyg samt rigtig mange kvægmyg, hvilket indikerer organisk forurening.
Desværre observerede vi en del orangefarvet skum på overfladen. Dette dog kun på prøvestationen nedstrøms gartneriet. Hvad dette skum bestod af, eller hvor det stammede fra, vides ikke. Men i disse PFAS-tider er det under alle omstændigheder bekymrende med skum på vandet.
Opstrøms udløbet fra Nordic Waste fandt vi mange af de tanglopper, som udgør et af de vigtigste fødeemner for fiskene i vandløbet. Endnu et godt tegn på en rimelig vandkvalitet.
Desværre glimrede de selvsamme tanglopper totalt ved deres fravær på begge prøvestationer nedstrøms henholdsvis Nordic Waste og gartneriet. Et dårligt tegn, der kan indikere forurening med tungmetaller. Muligvis udvasket fra den deponerede eller rensede jord.
Alling Å har i snart mange år været kendt for sin massive bestand af invasive signalkrebs. Disse dukkede da også op i prøverne på alle stationer, og vi kunne umiddelbart se mange huller fra deres gange i brinkerne.
Vi noterede os, at øvre Alling Å sine steder har et godt fald med en frisk strøm, der ilter vandet. Og at der generelt er gode livsbetingelser for smådyrene.
Vi medbragte ikke udstyr til elfiskeri og kunne derfor ikke undersøge fiskebestanden.
Konklusionen
Det relativt store antal arter, vi fandt i faunaprøverne, indikerer, at der næppe er tale om nogen forurening med pesticider fra de omkringliggende marker eller gartneriet.
Den totale mangel på tanglopper nedstrøms Nordic Waste og Alperosen Rhododendron indikerer imidlertid, at der her kan være tale om forurening med tungmetaller. Af dem er ikke mindst kobber kendt for at have en negativ effekt på tanglopper, deres vækst og reproduktion. Det findes der flere studier af i faglitteraturen. Kobberet kan blandt meget andet stamme fra ledningsrester i affald fra byggepladser.
Umiddelbart retter mistanken sig derfor mod Nordic Waste, der jo netop modtager forurenet jord fra anlægsarbejder. Vi kunne ved selvsyn konstatere, at den lettere forurenede jord deponeres under åben himmel – med risiko for udvaskning til Alling Å.
Vi noterede os tilsvarende, at der nedstrøms gartneriet findes orange skum på vandet, hvilket giver anledning til bekymring i disse PFAS-tider. Noget sådan skal ikke forekomme i et vandløb som Alling Å. Vi formoder, at skummet kan stamme fra gartneriet, da det ikke forekommer længere opstrøms.
Som udgangspunkt har Alling Å på sit øvre løb potentiale til at blive et sundt vandløb for fisk, insekter og krebsdyr. Strømmen er frisk og bunden fast med grus og sten flere steder. Alene derfor bør det undersøges, om åen er påvirket af de to nævnte industrier.
Risikoen for forurening heroppe skal også ses i lyset af de mange ressurser, som Naturstyrelsen og de involverede kommuner allerede har brugt til nævnte naturgenopretning af åen længere nedstrøms i Alling Ådal.
Vand løber som bekendt nedad. Hvad der måtte være af forurening i øvre Alling Å, vil derfor automatisk føres nedstrøms til det genoprettede naturområde her – for siden at ende i den lavandede Grund Fjord og sidst den smalle Randers Fjord.
I Dansk Videncenter for Sportsfiskeri finder vi det derfor nødvendigt, at eventuelle forureningskilder i øvre Alling Å identificeres og bringes til ophør. Så forurening heroppefra ikke vil påvirke den allerede naturgenoprettede del af åen længere nedstrøms.
Der er store såvel miljømæssige som rekreative interesser på spil.
Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til Kim og Line for at have brugt søndagen på at udtage og artsbestemme faunaprøver fra Alling Å.
© 2023 Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
Tekst & fotos: Steen Ulnits
Video: Henrik Leth
Se fotoreportage fra prøvetagningen her. Der er blandt andet billeder af det orange skum på vandet.
