Vi har med skiftende intensitet diskuteret den danske vandkraft lige siden 1924, hvor Tangeværket opførtes og delte Gudenåen i to. Herefter kunne laks og havørreder ikke længere nå op til gydepladserne opstrøms Tange, hvilket blev fatalt for Gudenå-laksen. Dens sidste gydepladser lå nemlig opstrøms Tange – på bunden af den nu opstemmede Tange Sø.
Gudenå-laksen uddøde derfor få år senere. Helt og aldeles. Havørreden gik det lidt bedre. Den havde nemlig halvdelen af sine gydepladser nedstrøms Tange, hvorfor bestanden af havørreder “kun” halveredes med opførelsen af Tangeværket. Den mikroskopiske fisketrappe, som blev etableret af GudenåCentralen ved Tange, kom aldrig til at virke. Man gav den ikke tilstrækkeligt med vand.
Imens vi bare har snakket og snakket i lille Danmark, har de gjort noget ved det i det store udland – i USA. Her har man netop afsluttet bortsprængningen af to massive dæmninger ved den korte, men uhyre strømstærke Elwha River i staten Washington. En flod kendt for sine steelheads og kolossalt store stillehavslaks – kongelaks på mere end 40 kg. Kun så store fisk formåede at forcere de voldsomme strømfald.
Det er der kommet en hel film ud af – med titlen “Return of the River”. Den vises i dag i Auditoriet på Højskolen på Kalø, hvor der er plads til 100 deltagere, som sidder godt i de skrånende bioggrafstole. Efter fremvisningen, der er intet mindre end en Europa-premiere, er der diskussion om vandkraft og engsøer i Danmark. Dugfriske undersøgelser har vist, at havørredbestanden altid lider ubodelig skade ved anlæggelse af nye engsøer til fjernelse af kvælstof fra landbruget. 80-90% af den nedtrækkende ørredsmolt går nemlig tabt under passage af engsøen, hvor glubske gedder venter i baghold.
DTU Aqua har efterfølgende konkluderet, at havørredbestanden efter etablering af af disse engsøer ikke længere formår at reproducere sig selv. Den må i respirator med udsætning af opdrættede fisk i al evighed. Et gigantisk spild af penge og et farvel til gode indtægter fra besøgende lystfiskere.
