Engang var det fiskene, der gav Gudenåen værdi. Siden blev det pramfarten og efter den vandkraften. Sidstnævnte kunne desværre ikke nøjes med at bruge vandet i åen. Nej, den måtte også ødelægge vandmiljøet og livsbetingelserne for åens fisk.
Men tiderne skifter, og Tangeværket synger endnu engang på sidste vers. Det venter kun på dødsstødet fra EU, da det danske folkestyre ikke selv magtede opgaven at fjerne det. Gudenå-laksen, som blev udryddet med Tangeværket, er allerede retableret – omend kun i rendyrket Put & Take udgave, da laksene stadig ikke kan nå deres gydepladser opstrøms værket.
Gudenå-komitteen har netop barslet med en rapport over Gudenå-laksens samfundsøkonomiske værdi – en 18-siders rapport udfærdiget af konsulentfirmaet Cowi. Og skønt rapporten er kortfattet, er konklusionerne ikke til at tage fejl af. Hør blot, hvor meget guld der er i den sølvblanke Gudenå-laks, og hvor meget det egentlig koster at opretholde bestanden på kunstig vis:
Der udsættes hvert år 100.000 styk laksesmolt i Gudenåen.
- 4.000 laks vender hvert år tilbage som voksne fisk – omkring 4 kg tunge.
- Hver laks omsætter typisk for op mod 6.400 kroner eller 1.600 kroner kiloet.
- Kommunerne langs nedre Gudenå bruger årligt 600.000 kroner på lakseprojektet.
- Det betyder en årlig meromsætning på 2.000.000 kroner og op mod 10 arbejdspladser.
Lokalt har kommunerne langs nedre Gudenå tidligere overvejet, om pengene til lakseprojektet mon var givet godt ud – om man eventuelt kunne spare pengene og bruge dem til noget andet og bedre.
Den nye rapport konkluderer heldigvis, at lakseprojektet faktisk er en rigtig god forretning, som endda har flere positive sidegevinster end de målte. Eksempelvis at laksene kan tiltrække nye tilflyttere og skatteborgere til området.
